Jeg har været nødt til at tage en beslutning omkring mit fremtidige samvær med min mor og biologiske far. Jeg hader simpelthen, når der kommer nye mennesker ind i mors liv. De tror, de skal redde hende fra alt det onde, der i blandt mig. Nu har far to gange sagt, at jeg skal passe på min mors følelser. Påduttet mig dårlig samvittighed over for en person, som han ved og har set hvordan der gjorde mig ked af det gennem hele min barndom. Men det er måske netop det, han har ikke set det. Det var min stedmor, der så det.
Jeg blev så sur og gal og ked af det over en mail som min far sendte. Den gjorde meget tydeligt, at han for det første valgte at tro på min mor eller tolke det hun sagde som om jeg var imod ham og bagtalte ham overfor hende. Og for det andet sagde hun tydeligvis noget til ham, uanset hvad det er hun har sagt, har hun stadigvæk sagt noget videre, der skulle blive mellem os. Også selvom jeg har gjort det til en vane kun at sige ting om folk der ikke er der, jeg kan sige til personen selv.
Jeg kunne overhovedet ikke tænke på andet, og kan det dårligt nu, end dem i 24 timer. Heller ikke selv om jeg har skrevet til dem begge. M og jeg tog en lang snak og fik skrevet en rigtig god mail tilbage (synes jeg i hvert fald). Der var to regler: 1. de må ikke have drukket, når vi kommer og 2. de må ikke drikke, når vi er sammen. Derudover har jeg frabedt mig, at høre noget fra den ene som den anden har sagt, som jeg skulle have sagt til dem. Hvis de har noget, kan de selv sige det til mig. Iøvrigt vælger vi dem til og synes de har en masse at give, både til os og til vores børn, men det må være under ovenstående regler.
Far har skrevet tilbage at han acceptere reglerne og at han er ked af reaktionen, den var ikke tilsigtet. Han havde nok været lidt hurtigt på aftrækkeren. Han var bare træt af folk der blandede sig i hans alkoholindtag. Det må da også være træls, men det er ikke længere siden end sidste efterår, hvor han var indlagt tre gange i træk og gik til efterfølgende kontrol. Vi har ikke set en friskere far end ham vi holdt jul med i 2010 . Han begyndte at ringe og interessere sig for vores liv og følte sig så rask, at han kunne arbejde igen. Men det er slut nu. Og det er sjovt nok samtidig med at han får rødvin igen. Hvor meget ved jeg ikke og mængden er vel ligegyldig, hans krop kan jo tydeligvis ikke tåle det.
Mor har jeg ikke hørt fra.
Jeg elsker mine forældre, men jeg er nødt til at give slip og opgive håbet for at de nogensinde holder op med at drikke. Jeg har valgt ikke at tage initiativ til næste møde, det må være en af dem.
(Foto: 24.dk/der er også hjælp til de pårørende til alkoholikere)
Julen kommer snigende. Nu er det hvidt udenfor og julepyntet er kommet op. Nissen er flyttet ind. En morgen vi vågnede var der pludselig en dør i vores reol... Nissen er en værre drillepind, men nissen kommer også med gaver og hver morgen hænger der en ny kravlenisse et sted i køkkenet. Det altid lidt spændende at se hvor nissen har gemt kravlenissen i dag, og det er super svært at holde tæt med sin viden, mens far og lillesøster leder efter kravlenissen!!
Så har S og jeg været i gang med at bage igen. Hele huset dufter lifligt af kagerne. Det er fantastisk :) Og kagerne blev dejligt sprøde og var til stor glæde her til søndagskaffen klokken tre.
S kunne godt tænke sig en farlig rutchebane... Ahh, det kan du da ikke, siger jeg så. Hvorfor ikke? spørger S. Fordi den er farlig, svarer jeg. S kigger op på mig og siger: Jamen, jeg skal da have hjelm og sværd på.
I søndags så jeg programmet River Cottage på DR2. Jeg synes det er et sjovt madprogram med en helt anden vinkel end de tusindvis af andre madprogrammer. Den populære kok og tv-vært Hugh Fearnley-Whittingstall er underholdende og inspirerende, dog lidt frels til tider, men han hiver nogle gode og problemfyldte emner frem i lyset. I søndags handlede programmet om kyllinger og de forhold de opdrættes under. Kyllingerne fik mad, der sikrede hurtig vækst, og de manglede plads til bevægelse.